Erhvervslarm er en type akustisk støj, der stammer fra arbejdsaktiviteter. Typiske støjkilder er maskiner, værktøjer og andet arbejdsudstyr, der genererer høj støj. Erhvervslarmniveauer måles typisk i decibel og udtrykkes som en procentdel af de daglige eksponeringsgrænser som støjdosis. Den mest populære tilgang til måling af erhvervslarm er at tage 8-timers målinger med bærbare lydniveau målere kaldet støjdosimetre. På denne måde opnås den samlede mængde lyd eksponering over 8 timer og omdannes til en støjdosis.

Medarbejderens støjeeksponering

For at beskytte arbejdstagere mod erhvervslarm skal arbejdsgivere implementere tekniske og administrative kontroller. Tekniske kontroller involverer ændringer i den måde, udstyr bruges eller designes på. Administrative kontroller involverer ændringer i den måde, arbejdet udføres på for at reducere eksponeringen for erhvervslarm. For eksempel kan en arbejdsgiver give høreværn eller ørepropper til medarbejdere, der er udsat for erhvervslarm. Arbejdsgivere skal også oprette et hørevaretægtsprogram, hvis arbejdstagere udsættes for erhvervslarmniveauer, der overskrider den tilladte eksponeringsgrænse. Hørevaretægtsprogrammet skal inkludere årlig audiometrisk testning og træning i, hvordan man reducerer eksponeringen for erhvervslarm.

Måling af arbejdspladsstøj PDF

Lær om metoder til måling af arbejdspladsstøj ved hjælp af oktavbåndsanalyse. I støjende områder anvendes lydmåleinstrumenter til at udføre støjmålinger. Det ækvivalente lydniveau er et mål for støj, der tager højde for, at vores ører reagerer forskelligt på lydfrekvenser. Generelt kan støjniveauer over 85 dB forårsage høreskader. Høretab påvirkes også af støjfrekvenser. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man måler støjniveauer, og hvordan man bruger oktavbåndfiltre. Ved at bruge de rigtige lydmåleinstrumenter kan du sikre, at støjende områder holdes sikre for både arbejdstagere og offentligheden.

Download PDF

Måling og kontrol af erhvervsmæssig støj i USA

I USA anvendes OSHA 1910.95 til at bestemme erhvervsmæssig støjeeksponering. Occupational Safety and Health Administration (OSHA) har fastsat grænser for støjeeksponering for at beskytte arbejdstagere mod de skadelige virkninger af erhvervsmæssig støj. OSHA's tilladte eksponeringsgrænse for erhvervsmæssig støj er 85 dBA for en otte timers arbejdsdag, da støjeeksponering over dette niveau kan resultere i høretab.

ISO9612 og EU Støjdirektivet i Europa

Måling af erhvervsmæssig støj i USA er næsten identisk med måling af støj i Europa. I begge tilfælde er målet med støjeeksponeringstest at forhindre medarbejdere i at lide skade på hørelsen. Både i Europa og USA vises støjeeksponeringen som et decibelniveau, der er ekstrapoleret til 8 timer. Beregningen ekstrapoleres, hvis målingen varer mindre end 8 timer, f.eks. 7 timer, og den beregnes, som om den havde varet 8 timer. De eneste væsentlige ændringer er i indikatorerne: Den amerikanske regulering bruger støjdosis, mens EU bruger LEX støjeeksponeringsniveau. Som et resultat er det kritisk at forstå, hvordan eksponering bestemmes, samt de grænser, den sammenlignes med.

Støjdosis

Støjdosis resulterer i procentdelen af en daglig tilladt grænse for støjeeksponering, som defineret. OSHA-standarden 1910 specificerer, at dosis er indikatoren for 8-timers støjeeksponering og tilbyder instruktioner om, hvordan man beregner den baseret på lydniveauet.

LEX 8h - otte timers eksponering

Det daglige støjeeksponeringsniveau (LEX, 8h) er fastsat af ISO 1999 som den vigtigste indikator for støjeeksponering i Europa. LEX, 8h er en 8-timers ekstrapolering af LAeq målt over arbejdstimerne.

Grænser for støjeeksponering

I henhold til OSHA 1910.95 standarden er det nødvendigt at give høreværn til arbejdstagere, når støjeeksponeringer er lig med eller overstiger et 8-timers tidsvægtet gennemsnitslydniveau (TWA) på 85 decibel målt på A-skalaen (langsom respons) eller, tilsvarende, en dosis på halvtreds procent.

OSHA's 85 decibel grænse er den øvre handlingsværdi i EU Støjdirektivet, som fastsætter grænser for LEX, 8h:

• 87 dBA som den daglige grænse
• 85 dBA som den øvre handlingsværdi
• 80 dBA som den nedre handlingsværdi.

Eksponering for den maksimale støjgrænse

Sammen med LEX, 8h, bør LCpeak måles, hvis grænser er henholdsvis 140, 137, og 135 decibel C-vægtet, i henhold til EU Støjdirektivet.

A, C og Z-vægtede støjmålinger

IEC 61672 specificerer frekvensvægting som en forskel mellem det frekvensvægte niveau, der vises på en målers display, og det tilsvarende indgangssignal. Målet med brugen af frekvensvægting er at bygge et elektronisk kredsløb, hvis følsomhed varierer med frekvens ligesom menneskets øre. Derfor er frekvensvægting en funktion af frekvens.

A-vægtningen anvendes oftest, da den behandler det indkommende signal på en måde, der ligner hvordan det menneskelige øre gør. C-vægtningen bruger mindre dæmpning ved lave frekvenser og anvendes typisk til peakmålinger. En klasse 2 lydmåler bør have mindst en A frekvensvægting. Klasse 1 lydmålere bør også have C-vægtning. Frekvens Z-vægtning er valgfri, da den hovedsageligt bruges til frekvensspektrumvægting.

Målinger af lavfrekvent støj

Lavfrekvent støj kaldes infrasound. Ifølge ISO 7196, termen “infralyd” refererer til lyd i frekvensspektrum mellem 1 og 20 Hz. Infralyd er knyttet til alle former for menneskelig aktivitet, herunder sociale og arbejdspladsindstillinger. Infralyd kan stamme fra både naturlige og menneskeskabte kilder. Eksempler på naturlige kilder inkluderer jordskælv, vandfald og havbølger. I arbejdsmiljøet inkluderer kilder til infralyd køretøjer, industrielt udstyr, kompressorer, ventilatorer eller aircondition. Mennesker kan høre infralydlyde, men de kan også føle dem gennem vibrationsreceptorer, der er placeret over hele kroppen. Infralydsmålingerne udføres med et G-vægtningsfilter eller ved brug af en 1/3 oktav analyse.

Ultralydseksponering

De nominelle frekvenser for teknologiske ultralydsenheder eller kilder til ultralydsstøj på arbejdspladsen, såsom ultralydsvaskemaskiner og ultralydssvejsemaskiner, ligger i området fra 18 kHz til 40 kHz. Ultralydsstøj, som defineres som støj med høje hørbare og lave ultralydsfrekvenser mellem 10 kHz og 40 kHz, er opført som en faktor, der er skadelig for helbredet på arbejdspladsen. Infralydsmålingen udføres i 1/3 oktavbånd fra 10 kHz til 25 kHz (eller op til 40 kHz).

Hånd-arm vibrationssyndrom (HAVS) er en tilstand, der kan udvikle sig som følge af eksponering for vibrerende værktøjer og maskiner. Tilstanden er kendetegnet ved smerte, følelsesløshed og prikken i hænderne og armene. I svære tilfælde kan HAVS føre til permanent skade på nerver, blodkar og led. Nogle af de mest almindelige symptomer på HAVS inkluderer vibrationsinduceret hvid finger (Raynauds fænomen), nedsat grebstyrke og blodgennemstrømning i en eller flere fingre samt tab af følesans i fingrene. Tilstanden skyldes gentagen eksponering for vibrationer, som skader blodkar og nerver i hænderne og armene. HAVS ses oftest hos personer, der regelmæssigt bruger vibrerende værktøjer, såsom jackhammere, el-save og slibemaskiner. Den bedste måde at forebygge HAVS på er at bære handsker og andet beskyttelsesudstyr, når man bruger vibrerende værktøjer. Hvis du tror, du kan have HAVS, er det vigtigt at se en læge, så du kan få behandling og tage skridt til at beskytte dit helbred.

Hvordan undgår man hånd-arm vibrationssyndrom?

For at reducere eksponeringsrisikoen bør arbejdsgivere give medarbejdere personligt beskyttelsesudstyr, såsom anti-vibrationshandsker, og uddanne dem om vibrationsgrænser. Arbejdsgivere bør også implementere tekniske kontrolforanstaltninger for at reducere brugen af værktøjer, der genererer for meget vibration. Implementering af jobrotation forhindrer også overskridelse af vibrationsgrænser. Ved at tage disse forholdsregler kan arbejdsgivere hjælpe med at beskytte medarbejdere mod hånd-arm vibrationssyndrom.

Tests for hånd-arm vibrationssyndrom

Testene starter med en måling af grebstyrke og fingerfærdigheder. Neurologiske tests involverer bestemmelse af vibrotaktile perceptionsgrænser (ved hjælp af Vibrotactile Perception Meter) og termotaktile perceptionsgrænser for varme og kulde (ved hjælp af Thermal Aesthesiometer). Testen måler individets evne til at registrere ændringer i vibration og temperatur. Den pågældendes tærskel er den minimale intensitet, der kræves for at producere en følelse af vibration eller varme. En lavere tærskel indikerer en mere følsom berøring. Testen er vigtig for at bestemme, om en person har noget tab af følesans på grund af nervebeskadigelse. Den kan også bruges til at vurdere effektiviteten af behandlinger for tilstande som diabetes, som kan forårsage perifer nervebeskadigelse.

Karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelsyndrom er en tilstand, der påvirker hånden og armen, hvilket forårsager følelsesløshed, prikken og smerte. Syndromet skyldes kompression af medianusnerven, som løber fra underarmen til hånden. Syndromet kan være forårsaget af gentagne bevægelser af hånden og armen, såsom at skrive eller bruge en mus. Syndromet kan også forværres af hånd-arm vibrationssyndrom, som skyldes eksponering for vibrationer fra håndholdte vibrerende værktøjer som boremaskiner. De alvorlige symptomer kræver klinisk vurdering og kan behandles med skinner eller kirurgi. Karpaltunnelsyndrom kan også forebygges ved at opretholde en god blodgennemstrømning til hånden og armen og undgå gentagne bevægelser.