Arbejdsstøj er en form for akustisk støj, der skyldes arbejdsaktiviteter. Typiske støjkilder er maskiner, værktøj og andet arbejdsudstyr, der genererer høj støj. Arbejdsrelaterede støjniveauer måles typisk i decibel og udtrykkes som en procentdel af de daglige eksponeringsgrænser som støjdosis. Den mest populære tilgang til erhvervsmæssig støjmåling er at tage 8-timers målinger med bærbare lydniveaumålere kaldet støjdosimetre. På denne måde opnås den samlede mængde lydeksponering over 8 timer og omdannes til en støjdosis.

Medarbejders støjeksponering

For at beskytte arbejdstagere mod støj fra arbejdet skal arbejdsgiverne implementere tekniske og administrative kontroller. Tekniske kontroller involverer ændringer i den måde, udstyr bruges eller designes på. Administrative kontroller involverer ændring af den måde, hvorpå arbejdet udføres for at reducere eksponeringen for støj fra arbejdet. For eksempel kan en arbejdsgiver levere ørepropper eller høreværn til arbejdere, der er udsat for støj fra arbejdet. Arbejdsgivere skal også oprette et hørebevarende program, hvis arbejdstagere udsættes for støjniveauer, der overstiger den tilladte eksponeringsgrænse. Hørebevaringsprogrammet skal omfatte årlige audiometriske tests og træning i, hvordan man reducerer eksponeringen for arbejdsstøj.

Støjmåling på arbejdspladsen PDF

Lær om metoder til måling af støj på arbejdspladsen ved hjælp af oktavbåndsanalyse. I støjende områder bruges lydmåleinstrumenter til at udføre støjundersøgelser. Det ækvivalente lydniveau er det mål for støj, der tager højde for, at vores ører reagerer forskelligt på lydfrekvenser. Generelt kan støjniveauer over 85 dB forårsage høreskader. Høretab påvirkes også af støjfrekvenser. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man måler støjniveauer, og hvordan man bruger oktavbåndsfiltre. Ved at bruge de rigtige lydmåleinstrumenter kan du sikre dig, at støjende områder holdes sikre for både arbejdere og offentligheden.

Download PDF

Erhvervsmæssig støjmåling og kontrol i USA

I USA bruges OSHA 1910.95 til at bestemme erhvervsmæssig støjeksponering. Occupational Safety and Health Administration (OSHA) har fastsat grænseværdier for støjeksponering for at beskytte arbejdere mod de skadelige virkninger af støj på arbejdspladsen. OSHAs tilladte eksponeringsgrænse for støj på arbejdspladsen er 85 dBA for en otte timers arbejdsdag, da støjeksponering over dette niveau kan resultere i høretab.

ISO9612 og EU's støjdirektiv i Europa

Erhvervsmæssig støjmåling i USA er næsten identisk med måling af støj i Europa. I begge tilfælde er formålet med testning af støjeksponering at forhindre, at medarbejdere lider høreskader. Både i Europa og USA er støjeksponeringen vist som et decibelniveau ekstrapoleret til 8 timer. Beregningen ekstrapoleres, hvis målingen varer mindre end 8 timer, fx 7 timer, og den beregnes, som om den havde varet 8 timer. De eneste væsentlige ændringer er i indikatorerne: amerikansk lovgivning bruger støjdosis, mens EU bruger LEX støjeksponeringsniveau. Som følge heraf er det afgørende at forstå, hvordan eksponering bestemmes, samt de grænser, den sammenlignes med.

Støjdosis

Støjdosis resulterer i procentdelen af en daglig tilladt grænse for støjeksponering, som defineret. OSHA-standarden 1910 specificerer, at dosis er indikatoren for 8-timers støjeksponering og giver instruktioner om, hvordan den beregnes ud fra lydniveauet.

LEX 8t-otte timers eksponering

Det daglige støjeksponeringsniveau (LEX, 8h) er blevet etableret af ISO 1999 som den vigtigste indikator for støjeksponering i Europa. LEX, 8h er en 8-timers ekstrapolering af LAeq målt over arbejdstiden.

Grænseværdier for støjeksponering

I overensstemmelse med OSHA 1910.95-standarden er det nødvendigt at yde høreværn til arbejdstagere, når støjeksponering er lig med eller overstiger et 8-timers tidsvægtet gennemsnitslydniveau (TWA) på 85 decibel målt på A-skalaen (langsom respons) eller tilsvarende en dosis på halvtreds procent.

OSHA 85 decibelgrænsen er EU's støjdirektivs øvre aktionsværdi, som opstiller grænser for LEX, 8h:

• 87 dBA som daglig grænse
• 85 dBA som den øvre aktionsværdi
• 80 dBA som den nedre aktionsværdi.

Eksponering for den maksimale støjgrænse

Sammen med LEX, 8h, den LCpeak skal måles, hvilke grænser er i overensstemmelse hermed, 140, 137, og 135 decibel C-vægtet, efter EU's støjdirektiv.

A-, C- og Z-vægtede støjmålinger

IEC 61672 specificerer frekvensvægtning som en forskel mellem det frekvensvægtede niveau, der er angivet på en målers display, og det tilsvarende indgangssignal. Målet med brugen af ​​frekvensvægtning er at bygge et elektronisk kredsløb, hvis følsomhed varierer med frekvensen som det menneskelige øre. Derfor er frekvensvægtning en funktion af frekvensen.

A-vægtningen bruges oftest, da den behandler det indkommende signal på samme måde som det menneskelige øre gør. C-vægtningen bruger mindre dæmpning ved lave frekvenser og bruges typisk til topmålinger. A Klasse 2 lydniveaumåler skal have mindst en A-frekvensvægtning. Klasse 1 lydmålere bør også have C vægtning. Frekvens Z-vægtning er valgfri, da den mest bruges til frekvensspektrumvægtning.

Lavfrekvente støjmålinger

Lavfrekvent støj kaldes infralyd. I ISO 7196 refererer udtrykket "infralydstøj" til støj i frekvensspektre mellem 1 og 20 Hz. Infralyd er knyttet til alle former for menneskelig aktivitet, inklusive sociale og arbejdspladser. Infralyd kan stamme fra både naturlige og menneskeskabte kilder. Eksempler på naturlige kilder omfatter jordskælv, vandfald og havbølger. I arbejdsmiljøet omfatter kilder til infralyd køretøjer, industrimaskiner, kompressorer, ventilatorer eller aircondition. Mennesker kan høre infralydslyde, men de kan også mærke dem gennem vibrationsreceptorer, der er placeret over hele kroppen. Infralydmålingerne udføres med et G-vægtningsfilter eller ved brug af en 1/3 oktavanalyse.

Ultralydsstøjeksponering

De nominelle frekvenser af teknologiske ultralydsenheder eller kilder til ultralydsstøj på arbejdspladsen, såsom ultralydsvaskere og ultralydssvejsemaskiner, ligger i området fra 18 kHz til 40 kHz. Ultralydsstøj, der er defineret som støj med høje hørbare og lave ultralydsfrekvenser mellem 10 kHz og 40 kHz, er opført som en faktor, der er sundhedsskadelig på arbejdspladsen. Infralydmålingen udføres i 1/3-oktavbånd fra 10 kHz til 25 kHz (eller op til 40 kHz).

Hånd-arm vibrationssyndrom (HAVS) er en tilstand, der kan udvikle sig fra eksponering for vibrerende værktøjer og maskiner. Tilstanden er karakteriseret ved smerter, følelsesløshed og prikken i hænder og arme. I alvorlige tilfælde kan HAVS føre til permanent skade på nerver, blodkar og led. Nogle af de mest almindelige symptomer på HAVS inkluderer vibrationsinduceret hvid finger (Raynauds fænomen), nedsat grebsstyrke og blodgennemstrømning i en eller flere fingre og tab af følelse i fingrene. Tilstanden er forårsaget af gentagen udsættelse for vibrationer, som beskadiger blodkar og nerver i hænder og arme. HAVS ses oftest hos mennesker, der bruger vibrerende værktøjer regelmæssigt, såsom hammere, motorsave og slibemaskiner. Den bedste måde at forhindre HAVS på er at bære handsker og andet beskyttelsesudstyr, når du bruger vibrerende værktøj. Hvis du tror, ​​du kan have HAVS, er det vigtigt at se en læge, så du kan få behandling og tage skridt til at beskytte dit helbred.

Hvordan undgår man hånd-arm vibrationssyndrom?

For at reducere eksponeringsrisikoen bør arbejdsgiverne give arbejdstagerne personligt beskyttelsesudstyr, såsom anti-vibrationshandsker, og uddanne dem om vibrationsgrænser. Arbejdsgivere bør også implementere tekniske kontroller for at reducere brugen af ​​værktøjer, der genererer for meget vibration. Implementering af en jobrotation forhindrer også overskridelse af vibrationsgrænser. Ved at tage disse forholdsregler kan arbejdsgivere hjælpe med at beskytte arbejdere mod hånd-arm vibrationssyndrom.

Hånd-arm vibrationssyndrom test

Testene starter med et mål for grebsstyrke og fingerfærdighed. Neurologiske test involverer bestemmelse af vibrotaktile perceptionstærskler (ved hjælp af Vibrotactile Perception Meter) og termotaktiske perceptionstærskler for varmt og koldt (ved hjælp af det termiske æstesiometer). Testen måler individets evne til at registrere ændringer i vibrationer og temperatur. Motivets tærskel er den mindste intensitet, der kræves for at frembringe en følelse af vibration eller varme. En lavere tærskel indikerer en mere følsom berøring. Testen er vigtig for at afgøre, om en person har tab af følelse på grund af nerveskade. Det kan også bruges til at vurdere effektiviteten af ​​behandlinger for tilstande som diabetes, som kan forårsage perifer nerveskade.

Karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelsyndrom er en tilstand, der påvirker hånden og armen, hvilket forårsager følelsesløshed, snurren og smerte. Syndromet er forårsaget af kompressionen af ​​medianusnerven, som løber fra underarmen til hånden. Syndromet kan være forårsaget af gentagne bevægelser af hånden og armen, såsom at skrive eller bruge en mus. Syndromet kan også forværres af hånd-arm-vibrationssyndrom, som er forårsaget af udsættelse for vibrationer fra håndholdte vibrerende værktøjer såsom elektriske boremaskiner. Den alvorlige symptomtilstand kræver klinisk vurdering og kan behandles med skinner eller kirurgi. Karpaltunnelsyndrom kan også forebygges ved at opretholde en god blodgennemstrømning til hånden og armen og undgå gentagne bevægelser.